Forside


Bestyrelse


Forside

BilledeNavnTelefon MobilMail
  Claus Thorsen
Formand
  20 20 02 66    ct@dk-advokater.dk
Vivi Vivi Kjærsgaard
Næstformand
Sekretær
86 27 79 70   vikjje@gmail.com
Morten Olsen
kasserer
86 28 78 78   mso@danskrevision.dk
Bodil Blom 86 27 46 29   bodil.blom@skolekom.dk
Boutrup Christen Boutrup 86 27 07 04   cboutrup@webspeed.dk
  Claus Holm Christensen   20 60 52 55   captainchc@gmail.com 
Jens Bjerg Sørensen

86 27 72 03   jbs@schouw.dk
Ole K Ole K. Christensen
direktør
  40 81 63 22 okc@aarhusgolf.dk

Formål

Formål

 

Bestyrelsen har til opgave at varetage den daglige ledelse og økonomiske styring af klubben på ge­neralforsam­lingens vegne.

Forretningsorden



Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden i overensstemmelse med
klubbens vedtægter:

 

 

    • Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter, at nyvalg har fundet sted, med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

 

    • Formanden eller i dennes fra­vær næstformanden eller sekre­tæren fastsætter tid og sted for møderne og leder disse.

 

    • To medlemmer af bestyrelsen kan forlange, at der indkaldes til møde om et bestemt angivet spørgsmål.

 

    • Direktøren indkalder skriftligt til møde med mindst 5 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

 

    • Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange et hvilket som helst spørgs­mål angående klubben på dagsordenen, men bestyrelsen kan uden realitetsbehandling stemme om, hvorvidt spørgs­målet skal behandles.

 

    • Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne er til stede.



 

    • Afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af stem­melighed er forman­dens stemme afgørende.

 

    • Den honorære sekretær udarbejder referat af møderne til bestyrelsens for­handlingsprotokol. Dette re­ferat godkendes af deltagerne på næste møde.

      Referatet sendes til bestyrel­sesmedlemmerne og sekretariatet senest 7 dage efter mødet. Samtidig offentliggøres Nyt fra bestyrelsen på hjemmesiden, i golfbox og på opslagstavlen.

 

    • Direktøren deltager uden stemmeret i møderne.

 

    • Som et fast punkt på hvert møde aflægger hvert bestyrelsesmed­lem rapport fra sit udvalg, hvis der er sket væsentligt nyt siden sidste referat og orienterer om ændringer på udvalgets hjemmeside.

 

    • I rutinesager eller i situationer, hvor afgørelsen er uopsættelig, og hvor bestyrelsen ikke kan samles, inden en afgørelse skal træffes, kan formanden alene træffe en afgørelse mod, at sidstnævnte sager kommer på dagsordenen til næste bestyrel­sesmøde til orientering.

 

Opgaver og kompetencer

 

    1. Bestyrelsen konkretiserer og uddyber de af generalforsamlin­gen fastlagte vedtagelser i både kortsigtede og langsigtede mål, om­sætter disse i handlings­planer og budgetter og udfører disse pla­ner umiddelbart og gennem udvalg og funktionærer.

 

    1. Bestyrelsen nedsætter de for­nødne udvalg, ansætter de for­nødne funk­tionærer, giver mål og retningslinjer for disses ar­bejde samt godkender, kontrol­lerer og vurderer løbende dette arbejde. Fornødne funktionærer er eksempelvis greenkeeper og forretningsfører.

 

    1. Bestyrelsen sørger for, at lov­mæssige og sædvanlige forplig­telser over for funktio­nærer opfyldes.

 

    1. Bestyrelsen sørger for, at alle for­sikringsmæssige forhold op­fyldes lovmæssigt og øko­nomisk forsvar­ligt.

 

    1. Bestyrelsen forhandler kontrakt med restauratør.

 

    1. Bestyrelsen forhandler kontrakt med pro/ træner.

 

    1. Bestyrelsen afholder fællesmøde for udvalgsmedlemmer efter behov.

 

    1. Bestyrelsen sikrer den fornødne information til og rapportering fra udvalg og funktionærer.

 

    1. Bestyrelsen repræsenterer klubben udadtil over for lokale myndigheder og andre organi­sationer, f.eks. DGU og Idrætssamvirket. Henvendelser til disse organisationer skal almindeligvis ske gennem bestyrelsen.

 

    1. Bestyrelsen træffer beslutning i alle sager, herunder ordensspørgs­mål, som ikke er henlagt til et udvalgs eller en funktionærs kompetence, og i sager, som disse i øvrigt anmo­der be­styrelsen om at træffe afgørelse i.

 

    1. Alle bestyrelses- og udvalgsreferater arkiveres i sekre­tariatet.

 

    1. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, som i samarbejde med forretningsføreren varetager de daglige forretninger. Forretningsudvalgsmøder afholdes efter behov. Der udarbejdes et referat til det førstkommende bestyrelsesmøde.

 

Visioner

BESTYRELSENS VISIONER

 

Bestyrelsens vision er

 

 

    • at AGC skal være den foretrukne klub i Århusområdet for den gode golfspiller, der tager sin golf seriøst

 

    • at tiltrække nye medlemmer, der er etablerede golfspillere, men vi tager gerne imod nye spillere og sørger for, at de trives og udvikles til gode og seriøse golfspillere

 

    • at golf betragtes som en konkurrencesport og ser derfor gerne at klubben har spillere blandt de bedste i Danmark. AGC skal styrke eliten evt. i samarbejde med andre klubber i Århusområdet

 

    • at juniorafdelingen skal udvikle fremtidige elitespillere

 

    • at der er et godt miljø for den gode motionsgolfer

 

    • at være en seriøs samarbejdspartner for vore sponsorer

 

    • at banen skal byde vore medlemmer og gæster på en flot landskabsoplevelse og en velindrettet og velplejet golfbane, der
      appellerer til den seriøse golfspiller og belønner det veltænkte og veludførte golfspil

 

    • at vores klubfaciliteter skal være den kvalitetsbetonede, velholdte og veldrevne serviceramme både i det daglige og til større arrangementer

 

    • at vor organisation er styret af engagerede, kompetente golfspillere med overblik og høje standarder, og til daglig er drevet af dygtige,
      veluddannede og servicemindede medarbejdere med beføjelser og ansvar, bistået af engagerede frivillige

 

Strategi

Målsætninger

 

For at gøre visionen til virkelighed, har bestyrelsen ladet visionerne udmønte i nogle strategiske mål, der på kortere eller langt
sigt skal opfyldes. For overskuelighedens skyld er de inddelt i nogle kategorier. Rækkefølgen er ikke en prioritering, da målene er indbyrdes afhængige og alle er vigtige elementer i den helhed, der udgør Aarhus Golf Club.

 

På baggrund af målene udarbejdes handleplaner, og visioner, mål og handleplaner evalueres løbende.

 

Banen

 

Status
Der er sket en løbende forbedring og ændring på banen. Teestederne på hullerne 4, 6 og 16 er ændret og bunkers er renoveret. Broerne på hullerne 4, 6 og 14 er udskiftet.

 

Mål
Banen forbedres og udvikles således at

 

 

    • karakteren af parkbane fastholdes

 

    • der er et højt plejeniveau, og kvalitet og slidstyrke på udvalgte områder løbende øges

 

    • det strategiske element på de enkelte huller fremhæves

 

    • udfordringerne for de gode spillere og valgmulighederne for den almindelige klubspiller øges

 

    • træningsfaciliteterne forbedres og udvides

 

    • etablere et antal par-3 huller inden for de eksisterende rammer, under forudsætning af myndighedernes tilladelse

 

 

Klubhuset

 

Status
Der er sket en gennemgribende udvendig renovering af klubhuset og udendørsarealerne. Sekretariatet er flyttet, og der er indrettet Frontoffice. Parkeringspladsen er udvidet, og der er indrettet nyt og tidssvarende barområde i restauranten.

 

Mål
Det er bestyrelsens mål at

 

 

    • gøre klubhuset mere indbydende ved at åbne indgangspartiet og hæve kvaliteten i indretning og inventar

 

    • forbedre café- og restaurationsforholdene og betjeningen, så det kan skabe en optimal ramme om klublivet

 

    • udskifte inventaret i restauranten

 

 


Medlemmerne

 

Status
Klubben dækker alle medlemskategorier med en overvægt af seniorspillere og en stor juniorafdeling.

 

Mål
Det er bestyrelsens mål at

 

 

    • fastholde medlemmerne og skabe en jævn fordeling både med hensyn til alder og handicap

 

    • tiltrække etablerede golfspillere og fastholde og tiltrække unge i seniorafdelingen, der måske spillemæssigt ikke er kvalificerede til vore elitehold

 

    • skabe gode rammer for seniorer og veteraner på de eksisterende herre-, dame- og seniordage

 

    • tilbyde kompetent og engageret instruktion på alle niveauer

 

    • stille krav om og håndhæve god opførsel på banen, i klubhuset og når man repræsenterer klubben

 

    • øge spillehastigheden

 

    • forbedre informationen gennem hjemmeside og digitalt klubblad

 

 

Sportsligt

 

Status
Vi har herrehold i 2. og 3. division. Vi har både et 1. divisionshold for seniorer og veteraner.

 

Mål
Klubben skal fortsat styrke eliten, hvorfor vi skal

 

 

    • investere i eliteudvikling for alle aldersgrupper, gerne i samarbejde med de øvrige klubber i Århusområdet med det sportslige mål at have hold i de øverste rækker og spillere på landsholdene

 

    • udvikle juniorafdelingen, så nye talenter støttes i udviklingen til fremtidige elitespillere

 

    • tiltrække stærke spillere, der flytter til Århus for at arbejde eller studere

 

 

Organisationen

 

Status
Vi har en direktør, der har ansvaret for de ansatte i sekretariatet og i Frontoffice, en chefgreenkeeper, der har ansvaret for banepersonalet, en pro og en restauratør. Alle udfører funktioner, der er væsentlige for klubben sammen med en række ulønnede medlemmer.

 

Mål
Organisationen skal løbende tilpasses udviklingen, således at

 

 

    • bestyrelsens rolle i højere grad bliver at sætte mål, fastlægger rammer, godkende planer og supervisere udførelsen

 

    • ansvaret for den daglige drift placeres hos lønnede medarbejdere med hovedansvaret hos en direktør

 

    • medlemmerne engageres som frivillige hjælpere i konkrete aktiviteter omkring spillet og klublivet

 

    • både frivillige og ansatte tilbydes kurser og kompetenceudvikling

 

    • AGC bliver byens flagskib inden for golf og tiltrækker greenfeespillere

 

    • Frontoffice sikrer bedre service for medlemmer og gæster

 

 

Sponsorer

 

Status
Klubben har en række gode sponsorer, der har muliggjort en række større projekter og forbedringer i og omkring klubhuset, på træningsbanen og på banen.

 

Mål
Et fortsat aktivt arbejde for at finde nye sponsorer og for at få sponsorer til nye projekter AGC er en attraktiv samarbejdspartner for sponsorer og yder en god sponsorpleje, der sikrer, at sponsorerne føler, at de får valuta for pengene.
AGC vil medvirke i det arbejde, der udføres for at markedsføre Århus

 

Dette er bestyrelsens visioner og strategiske mål. At opfylde dem er en opgave ikke blot for bestyrelsen, men for alle klubbens medlemmer. Nogle mål vil hurtigt kunne omsættes til handleplaner, mens andre vil kræve en længere tids bearbejdning før udfærdigelse af handleplaner, og nogle vil blive udført i en løbende proces, men uanset hvilket vej man går, skal det ske i samarbejde med bestyrelsen og de berørte udvalg. Adskillige af målene kræver øgede investeringer, men bestyrelsen vil
bestræbe sig på at skabe gode økonomiske forudsætninger. Bestyrelsen tror på, at vi sammen kan gøre AGC til den mest attraktive golfklub for alle kategorier af golfspillere i Østjylland.