Referat af ekstraordinær generalforsamling


Referat af ekstraordinær generalforsamling

Referat af ekstraordinær generalforsamling 1/12 2010

Tilstede: Bestyrelsen og 110 fremmødte medlemmere.

1. Valg af dirigent.

Carsten Henriksen blev valgt

2. Udpegning af stemmetællere.

Hans Jørgen Prangsgaard

3. Valg af revisor

Arne Poulsen fra Brandt Revision var opstillet og blev valgt

4. Ændring af vedtægterne.

Bestyrelsen har ønsket at kontingentændringer får effekt fra førstkommende betalingsdag (1/ 7 eller 1/1). Ændringen kunne træffes af bestyrelsen alene, men ønskede at spørge medlemmerne.

Kontingentforhøjelser/-fomindskelse skal vedtages på generalforsamlingen i marts.

4 medlemmer var imod ændringen af vedtægten.

5. Økonomi

Da MO var syg gennemgik GJ i korte træk den økonomiske situation i år:

Vi har haft manglende indskud fra 7500 kr. medlemmerne og faldende greenfeeindtægter.

Investeringer:

Klubben har investeret i nye baneskilte, Bro på hus 9, tee-stedet hul 14, klubhus og maskine til banen.

Samlet giver det en likviditetsforringelse på 1.750.000 kr. ganske som budgetteret tidligere på året.

 

 

 

 

 

Medlemssituationen:

Medlemssituationen viser at vi har:

1175 - Fuldtid

38 - Prøvemedlemmer

120 - Passive

 

I år 2010 er der meldt 70 ud og 120 ind.

Til næste år 2011 er der 29 der har meldt sig ud og 22 som står til indmelding på nuværende tidspunkt.

Forudsætninger:

Vi har haft 400.000 kr. i greenfee indtægter og kun 15% har betalt fuld greenfee.

Der er lavet et nyt greenfee-system med stempling og nummerering, som skal sikre at der ikke kommer ”falske” greenfee billetter i omløb.

Vi har haft store udgifter i 2010 og udgifterne for 2011 er væsentligt mindre.

 

Budgettet holdte på udgiftssiden for 2010.

6. Klubhusudvidelse.

Gunnar gennemgik dias:

En udvidelse af klubhus vil betyde:

Mere plads til spisning og større forsamlinger

Ungdoms ”være sted”

Frontoffice i direkte kontakt med husets hjerte – foyeren.

Prokontor over gården

Køkkenets udendørslager integreres i hovedbygningen.

Foyer og entre ombygges til at være mere imødekommende og praktisk.

Sofa/tv afdeling

Bedre mødefaciliteter

 

Hvad vil der ske med de fysiske rammer:

Forlængelse af klubhus med ca 12 m

Selskabslokale ca. 74m2 med lille karnap

Restaurationslokale ca 51 m2

Klublokale ca. 64 m2

Handicap toilet

Garderobe

Bedre køkkenfaciliteter

Flytning af kontorer til foyer

Prokontor i tidligere frontoffice

Juniorlokale i tidligere frontoffice.

 

Forudsætninger for at det kan blive en realitet:

Kontingent må ikke stige

Forlængelse af lejeaftale til 32 år

Belåning over 20 år

Omlægning af nuværende lån fra 9-20 år giver 380.000 kr./år

Øget lejeindtægt fra restauratører

Videre færd:

Arkitekt udarbejder konkret forslag

Endelig behandling ved ordinær generalforsamling

Licitation

Konkret belåning

Endelig stillingtagen.

 

Medlemmernes kommentarer som bestyrelsen lyttede til og bringer med i videre beslutning:

 

”Spændende, dristigt, men en kanon god idè.”

 

”Godt for restauratørerne.”

 

” God idè, men banens beskaffenhed skal gøres bedre. Pengene skal bruges på golfbanen.”

 

”Banen skal være det primære. Flot projekt men alternativer søges. Det vil evt. være bedre med ombygning end udvidelse.”

 

”Tillykke til restauratørerne, men søger også alternativer. Hvad med overdækning af teesteder på drivingrange og bunkere til indspil.”

 

”Andre behov skal dækkes først – banemarkeringer under græshøjde, snore skal beskytte steder på banen.”

 

”Vi er ikke en restaurant med en golfklub, men en golfklub med en restaurant.”

 

”Glad for restauratører.”

 

”Ønsker ikke en opkrævning som i 1986 for en udvidelse.”

 

”For meget fokus på enten/eller, der skal fokuseres på både/og.”

 

”Vi har landets bedste golfrestaurant, vi har 3-4 dårlige green, rigtigt at fokusere på både/og.”

 

”Vi skal huske at vi ikke kan optage lån til at finansiere banen, kun i klubhuset.”

 

”Vi skal investere i både klubhus og bane.”

 

”Sæt så mange m2 af som muligt.”

 

”Overdækket arkade kunne være en mulighed.”

 

”Vi skal vel først have dispensation.”

 

”Kunne herrernes omklædningsfaciliteter ikke inddrages.”

 

”Vi skal overveje om der i det hele taget er brug for et juniorlokale – juniorer vil da helst stå på puttinggreen og drivingrange.”

 

”Jeg er meget for, et større klubhus – vi har virkelig pladsproblemer hver torsdag til begyndermatcherne”.

 

”Enig med at banen skal prioriteres højest, men klubhus skal også udvides.”

 

”Ønske om en worst-case, hvis vi ikke har Unico om 4 år”.

 

 

 

Bestyrelsens samlede kommentarer:

 

Vi har i år ingen likviditetsproblemer – vi følger budgettet som blev fremlagt til generalforsamlingen.

Vi er kommet relativt fornuftigt gennem 2010.

Vi har sponsorer som betyder meget og som vi skal støtte op om.

Vi er helt enige i bestyrelsen om, at vi driver en golfklub med restaurant og ikke omvendt. Projektet som vi er gået i gang med skal hænge sammen, så det ikke er det, som er årsagen til en kontingentstigning for medlemmerne.

Banen har første prioritet og den 5 årsplan som kan ses på klubbens hjemmeside bliver stadigvæk fulgt. Vi har gennem de sidste 2 år haft en dyr konsulentordning som skal optimere vedligeholdelsen af banen.

Vi har også et stort ønske om en par 3 bane, men en mulighed herfor, sker tidligst når Moesgård museum er færdigbygget.

Vi søger først kommunen om forlængelse og sætter derefter teknikere på, hvis en forlængelse bliver en realitet.

 

7. Eventuelt

Ingenting.

 

 

Næste bestyrelsesmøde 20. januar kl. 18.30

 

Vivi K. Jespersen