Vedr. Nyt handicapsystem (EGA)
Per 01. januar 2012 er udgivet et nyt EGA-handicapsystem med væsentligt ændrede regler for tællende runder og for regulering af handicap. Pga. det nye systems kompleksitet og en lang række detaljer, som DGU endnu ikke har taget stilling til træder systemet først i kraft per 01. juli i år.
Men AGC er naturligvis allerede nu begyndt at indrette sig efter det nye regelsæt.
De vigtigste ændringer i EGA-reglerne udgør:
Scorer fra private runder er ikke længere tællende - heller ikke selv om der spilles bedre end handicap.
Scorer (Qualifying Scores) er fremover kun tællende, såfremt de opnåetenten ved deltagelse i turneringer (Qualifying Competitions) arrangeret af klubbeneller ved spil af EDS (Qualifying Rounds)
Hver spiller med hcp. op til 36 har et handicap, der er aktivt, hvis spilleren har indleveret minimum 4 tællende scorer hvert år. Et aktivt handicap er i princippet adgangsbillet til deltagelse i turneringer.
(DGU forventes i marts måned at tage stilling til hvor mange EDS runder, der vil være mulighed for at spille i sæsonen. Da hver spiller skal kunne aflevere minimum 4 tællende scorer, skal der minimum være mulighed for 4 EDS-runder, men det endelige antal er altså endnu ikke afgjort - I en offentliggjort meddelelse fra DGU d. 12. jan kunne man desværre fejlagtigt få det indtryk, at der kan spilles flere EDS-runder per uge. Det skal understreges, at noget sådant ikke er vedtaget. Det er heller ikke afgjort om kategorierne 2 og 3 (hcp. 4,5 - 18,4) vil få adgang til at spille EDS!).
Klubberne skal hvert år ved sæsonens udløb gennemgå alle spilleres handicap (Annual Handicap Review) og kontrollere, at den enkelte spillers handicap fortsat kan betegnes som aktivt. Hvis dette ikke er tilfældet passiveres spillerens handicap indtil betingelserne for at have aktivt handicap er opfyldt.
Spilleren med handicap 37 - 54 får tildelt et klub-handicap, der reguleres som hidtil.
10-procentsreglen i turneringer afløses af en statistisk beregningsmetode (Computerised Buffer Adjustment), som i princippet forskyder de faktiske turneringsresultater i de enkelte handicap-kategorier i forhold til kategoriernes forventede statistiske spilleevne!
HOR / 30.01.2012